tandbørstning

Tandbørstningen og tændernes pasning har kostet mange tanker og kræfter at tilpasse. I starten da Anna kun havde to tænder var det helt fint for hende at blive børstet på, men da nye tænder meldte sig begyndte hun at undvige. Vi havde hørt så meget om forældre der tvang deres børn til børstning under gråd og tænders gnidsel, men det havde vi ikke lyst til at udsætte hverken Anna eller os selv for. Vi prøvede at lege med hende og gøre det sjovt, men det hjalp kun lidt. Jeg kunne se belægninger på fortænderne, så i en periode blev de som en nødløsning børstet mens hun sov. Gennembruddet kom på et besøg hos Frida på dengang knap tre år. Da Anna havde set hende få børstet tænder af Jakob, kravlede hun selv frisk op på hans skød, for også at få børstet. Anna (godt 1 år) sad med vidt åben mund og sansede mens alle 14 tænder blev børstet (moren var ekstatisk, så kunne det altså lade sig gøre...) En overgang gik det kun an, når Anna sad på skødet af Pappa, mens de læste en bog eller jeg sagde remser. Langt om længe kan det også lade sig gøre for mig selv at børste dem uden en anden voksen. HURRA! Vi har haft mange lange bekymringer om vi skulle børste med eller uden det giftige stads fluor, og det er blevet til at vi børster uden, helst to gange om dagen, OG vi undgår så vidt muligt raffineret sukker og søde klistrende ting. Selv til festlige lejligheder prøver vi at undgå det, for de dage glipper børstningen som oftest fordi hun er blevet overstimuleret og ikke kan finde ro til det.